Find hjem i dig selv igen
Mit arbejde handler ikke om at ændre dig, men om at guide dig hjem i dig selv igen. Til ro, selvrespekt og indre balance.
Hvem er jeg?
Macide Pinar
Jeg hedder Macide Pinar og arbejder som traumeterapeut med en helhedsorienteret tilgang til dyb følelsesmæssig healing og varig indre forandring.
Jeg hjælper kvinder og mænd, der oplever indre uro, fastlåste mønstre, relationelle udfordringer eller en følelse af at have mistet sig selv.
Mange mennesker bærer på gamle sår uden nødvendigvis at være bevidste om det. Det kan vise sig som angst, indre uro, selvtvivl, stress, spiseforstyrrelser, svært ved at sætte grænser eller gentagende udfordringer i kærlighed og relationer.
I mit arbejde skaber jeg et trygt rum, hvor vi arbejder med det, der ligger bag symptomerne – ikke kun det, der ses på overfladen, men også de underbevidste mønstre og følelsesmæssige blokeringer, som ofte holder mennesker fast.
Jeg kombinerer traumeforståelse, energipsykologiske metoder og intuitiv indsigt, så både sind, krop og nervesystem bliver inddraget i processen.
Mit fokus er ikke kun lindring, men varig forandring.
Når gamle mønstre løsnes, oplever mange mere ro, klarhed, selvrespekt og frihed til at være sig selv.
Jeg møder mennesker med nærvær, ærlighed og respekt. For mig handler terapi ikke om at blive fikset men om at finde hjem i sig selv igen.

Min tilgang
Jeg arbejder helhedsorienteret med både sind, krop og nervesystem.
I terapien skaber vi ro, indsigt og kontakt til det, der ligger bag symptomerne.
Vi arbejder i dit tempo med tryghed, refleksion og varig forandring.
Faglig baggrund
Jeg har en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet med fokus på sociologi, organisationsforståelse, kommunikation og menneskelige relationer. Jeg har desuden gennemført kandidatfag inden for virksomhedsledelse, hvilket har styrket min forståelse for ledelse, organisationer og menneskelig dynamik.
Derudover er jeg uddannet traumeterapeut fra Skolen for traumeforløsende Psykoterapi med specialisering i traumer. Uddannelsen er godkendt af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) og lever op til gældende faglige og etiske standarder.
I mit terapeutiske arbejde anvender jeg energipsykologiske metoder med fokus på regulering af nervesystemet samt arbejde med underbevidste og følelsesmæssige mønstre.
Mit arbejde er formet af min egen livsrejse og dybe transformation.
Mit arbejde er også formet af min egen udviklingsrejse.
Jeg har erfaret, at når selvrespekt vender tilbage, følger både ro og selvværd ofte med.
Jeg ved, at gamle sår ofte viser sig som uro, tvivl, svære grænser og følelsen af at miste sig selv.
Derfor møder jeg mennesker med nærvær, ærlighed og respekt.
For mig handler terapi ikke om at ændre mennesker, men om at guide dem hjem i sig selv igen.
"Den, der ser udad, drømmer. Den, der ser indad, vågner."
– Carl Jung

